Go to Top

SuccesRate

SUCCESRATE PÅ BEHANDLINGEN

Jeg har forsøgt at lave min egen lille undersøgelse omkring succesrate på behandlingen. Undersøgelsen er foretaget blandt de klienter der har besøgt klinikken i Sundhedens Hus i Aalborg. Undersøgelsen er lavet pr. mail, blandt de kunder der har villet medvirke. Kunderne blev delt ind i 3 grupper :
Gruppe 1 : Dem som har været til behandling mellem d. 30/6-07 til d. 31/12-07 altså indenfor 1½år.
Gruppe 2 : Dem som har været til behandling mellem d. 1/1-08 til d. 30/6-08 altså indenfor 1 år.
Gruppe 3 : Dem som har været til behandling mellem d. 30/6-08 til d. 31/12-08 altså indenfor ½ år.Alle fik tilsendt et spørgeskema med 4 spørgsmål:
1. Er du stadig røgfri?
2. Var det nemt?
3. Er du glad for din beslutning ?
4. Ville du kontakte os igen, hvis du skulle få brug for os, også til andre behandlinger ?
For gruppe 1 udsendtes spørgeskema til i alt 98 adresser
Derudaf besvarede 10 adresser
Ud af alle mails der blev sendt var 18 mailadresser ubrugelige
Af svarene var 8 positive
Af svarene var 2 negative
Resten svarede ikke.

Herunder kan du læse, hvad de adspurgte i gruppe 1 (1½År) kommenterede:

Hej Charlotte

Efter 40 år som ryger, har jeg nu været røgfri, siden jeg fik min eneste behandling hos dig den 20. oktober 2007, så det nærmer sig 1 år og 3 mdr. !!!
Da der var gået ca. 1 måned, var jeg ved at gå i panik og ringede til dig for at få en opfølgende behandling, men efter en god snak i telefonen med gode råd fra dig, faldt jeg til ro og har klaret den siden.
Jeg læste også Allen Carr’s bog “Endelig ikke-ryger”. Den var et godt supplement og fik mig til at forstå, hvad det egentlig handler om, når man er ryger og gerne vil holde op.
De første måneder var jeg noget rastløs og skulle have noget andet at putte i munden, men lidt efter lidt forsvandt rastløsheden, og nu tænker jeg slet ikke på at ryge – tværtimod synes jeg, det lugter ulækkert og sviner alting til (også inden i skabene), så nu er det også blevet meget lettere at gøre rent.
Jeg er utroligt glad for min beslutning om at være røgfri og savner bestemt ikke cigaretterne…. TVÆRTIMOD – JEG BEGYNDER ALDRIG IGEN !!!!
Venlig hilsen
Tove Hagstrøm

Hej Charlotte

Jeg er stadig røgfri.
Var til behandling 21 november 2007.
1000 tak.
Kærlig hilsen
Dorthe Nielsen

Er du stadig røgfri……Ja fra den 26/9/2007
Er du glad for din beslutning om at være røgfri?
Ja men jeg havde ikke klaret det uden jer, jeg havde røget i 42 år, og har prøvet at stoppe nogle gange før.
Var det nemt?
Ja, det var rigtig nemt. Den sidste lyst til at ryge forsvandt med mit besøg hos jer.
Savner du dine cigaretter?
Det er mærkeligt, men jeg har ikke savnet dem én eneste gang siden d. 26/9-07.
Jeg har en kollega som jeg henviste til dig, og hun klarer det også flot. Hun og jeg har begge fået en bedre kulør og bedre blodomløb i ansigtet. Vi synes begge selv det går forrygende.
MVH. Bente Vestergaard

Hej Charlotte!

Svar! 1) Ja,- har holdt nu i 1 år og 2 mdr.
2) Ja, det var ikke slemt, savner/tænker ind i mellem på cigaretter, men ikke nok til at få lyst til at ryge igen.
3) Har ikke behov for at kontakte Biofeedback igen, kun hvis jeg ikke kan holde mit rygestop.

Med venlig hilsen

Karsten Sørensen

Hej Charlotte Boesen

Var til rygeafvænning den 11 september 07 og den HOLDER stadig, var godt nok lidt skeptisk, havde prøvet at holde op et par gange men resulterede i at jeg røg mere et stykke tid efter.
Og tænkte så, dá jeg havde set din anonnce nu må det briste eller bære, og det har faktisk gået over all forventning, i starten gik der godt nok mange gajoler til, men er nu skiftet ud til V6
Det er ikke så ringe enda.
Havde ellers gang i en smøg nytårsaften til at tænde raketter med ( så er det jo et minus når man ikke ryger ) tog et enkel hiv…puha det smagte ikke særlig godt.

Mvh. Svend Erik Nielsen
Flise-Mureren Østervrå

Kære Charlotte

Ja jeg er stadig røgfri – jeg har været røgfri siden 13. November 2007 – og savner ikke smøgerne – jeg har henvist min søn og svigerdatter til dig og de fik behandling 20. Oktober 2008. Og de er begge stadig væk røgfrie –
Jeg har ikke modtaget dette skema før.
Ja jeg kunne godt finde på at bruge behandlingerne til andet.
Venlig hilsen
Susanne Nissen

Fra Jens Strange.

Røgfri ? Ja
Nemt ? Nej
Glad for beslutningen ? JA
Savner jeg det ? Ind i mellem
Ville jeg kontakte dig igen? Ja hvorfor ikke

Fra Henny.

Da brevet var meget personligt har jeg valgt det relevante fra.(Charlotte)
Henny blev ikke rygerafvænnet…Røg allerede dagen efter.
Der var i mailen ingen yderligere kommentarer. til rygestoppet. Hverken positive eller negative.

Hej Charlotte!

Første gang jeg var oppe ved dig, hjalp kuren. Jeg var røgfri i 8 mrd. Anden gang jeg var der oppe,
kunne jeg slet ikke mærke noget. Det virkede slet ikke. Kunne mærke, at det ikke var som første
gang. Og så var det endda blevet dyrere.
Hilsen Ingelise.

Fra Tina Kam Sørensen.

Er stadig røgfri. Synes det var nemt og savner ikke så tit sine cigaretter.


 

For gruppe 2 (1 år) så tallene således ud:

Der blev udsendt mail til 135 adresser
35 adresser var ubrugelige
24 besvarede (5 måtte ikke gengives)
18 positive
1 negative

Herunder kan du læse de indkomne kommentarer for denne gruppe:

Hej Charlotte Boesen

Ja, jeg er røg fri og det er Lotte Jensen også, vi har begge haft det rimeligt nemt så ingen tobak til os siden den 16 juli.-08

Med Venlig Hilsen
Anita Holt Larsen

Kære Charlotte

Ja det er nu et år siden at jeg blev røgfri og det er dejligt at tænke på når man nu hører andre snakke om at de nok også skal til at stoppe. Jeg syntes som ikke nu, hvor jeg tænker tilbage, at det har været så slemt at stoppe det er nu efter et år meget sjældent at jeg kan komme til at tænke på en cigaret og jeg kan hurtig finde alle ulemperne ved at ryge når trangen kommer og det er 1-2 gange om måneden og det går som lige så hurtigt over igen, jeg kan kun anbefale Biofeedback som rygestop samt dig og dine ideer og så en smule vilje. Fortsat god dag. MVH Joan

Hej Charlotte.

Røgfri ? Ja, siden April 08
Nemt ? Ja
Glad for min beslutning ? Ja
Savn ? Nej overhovedet ikke. Savner mest at kunne passe mit tøj ha ha
Kontakte dig igen i anden henseende ? Ja
Anonym
RØGFRI…..Tak for hjælpen…. H.M.

Hej Charlotte.

Er stadig røgfri efter besøg den 06/10/08.

Venlig hilsen Ole N. Nielsen

Fra en anonym

Positiv respons. Røgfri siden januar 08.

Hej Charlotte.

Jeg er stadig røgfri og er da glad for det. Savner sommetider hyggen ved at ryge. Er desværre kommet mig 14 kg. på det år, men nu er jeg for alvor gået igang med slankekur. Det er vildt svært at tabe sig denne gang. Jeg har prøvet mange forskellige ting.
Med venlig hilsen Gitte

Hej Charlotte!

Jeg besøgte dig i marts 08 til rygeafvænning og er stadig røgfri. Tak for det. Det har ikke været særligt vanskeligt, dog har jeg da ind imellem tænkt på´, at det kunne være rart med en lille smøg, men har ikke faldet for fristelsen. Jeg anbefaler din metode i øst og vest, men som vi talte om, ens egen motivation er det vigtigste. Jeg og min familie har det super fint med MIN beslutning.

Mange hilsner fra Kirsten Henriksen

Meddelelsen fra Line S Larsen,

var ualmindelig negativ. Hun følte sig snydt, og var sikker på at det var noget folk bildte sig ind. Hun mente, hun kunne bevise dette ved at de negative historier aldrig kom frem. Hun ville aldrig drømme om at bruge os til noget som helst.

Men hun var dog stoppet med at ryge alligevel (på piller ordineret af hendes læge) og den beslutning var hun meget glad for, og anbefaler til alle hun kender.

Jeg (Charlotte) kunne desværre ikke kopiere Lines indlæg over på word og da det var et MEGET langt indlæg valgte jeg derfor bare at skrive essensen ned og giver erfaringen videre.

Hej Charlotte.

Ja jeg er røgfri, siden januar 08.

Ja det var ekstremt nemt. Skulle bare lige af med vanen. Det tog 3 uger. Jeg tænker ikke over det og hvis andre ryger til fester og lign. Tænker jeg bare ” Fedt, godt det ikke er mig der er afhængig”

Det er den bedste beslutning.

Nej jeg savner det aldrig. Jeg har ikke engang tænkt på at prøve at have en cigaret i hånden, eller ikke engang drømt om det for den sags skyld.

Ja jeg kunne godt finde på at kontakte jer. Hvis der er noget med vægttab så er jeg klar. 6 kg. Har jeg taget på, men pyt med det. Jeg er røgfri og starter på vægttab her i det nye år.

Det har kun været en positiv oplevelse, og jeg har anbefalet det til alle der har lyst til at høre om det, men jeg tror ikke dem jeg kender tør, fordi det er lykkedes for mig. Jeg har jo prøvet ALT for at stoppe med at ryge, og så VIRKER BIOFEEDBACK. INGEN havde troet det! Og der er jo altid en angst forbundet med et rygestop!

Godt Nytår. Biofeedback er en fantastisk opfindelse J

Hilsen Vibeke N

Hej Charlotte.

Jeg kan svare ja til alle spørgsmålene, dejligt:-)
Kh. Rikke

Kære Charlotte

JA. Røgfri på 12. mdr. Ikke ét eneste hiv siden jeg skoddede smøgen udenfor Sundhedens Hus.

Nemt ? Jeg havde troet inden, at det var værre, men det kommer ikke af sig selv

Jeg er glad og jeg er sgu stolt af mig selv. Selv nu hvor jeg står i en situation, hvor min mad er ramt af alvorlig sygdom, kunne jeg ikke finde på at trøste mig med en cigaret.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg aldrig nogensinde savner en smøg, men inde jeg så din mail her, er det faktisk længe siden jeg har tænkt på en cigaret.

Da jeg jo har gode erfaringer med jer, kunne jeg godt finde på at kontakte dig igen.

Med venlig hilsen Anna Marie Olesen

Hej Charlotte

Hos mig er det fortsat gået rigtig godt uden brug af nikotin tyggegummi, trangen er helt væk. Jeg væmmes ved tanken om smagen og om at tage et stykke. Men det var underligt at behandlingen virkede så effektivt på mig, for jeg var jo i tvivl, om nu også denne her behandling virkede, da jeg gik ind hos dig den 18.2 sidste år.
Jeg er ikke helt ovre, en vis uro efter alm. tyggegummi, men det er aftaget. jeg skal også stadig passe på vægten.
Men alt ialt er jeg meget positiv og vil tænke behandlingen ind en anden gang i andre sammenhænge.
Ja, det kunne ellers være dejligt, hvis bio feed også virkede på vægten, for havde du mig igen :o)

Anonym

Hej Charlotte.

Røgfri ? Ja i 6 måneder.

Nemt.? NEJ

Men glad for beslutningen

Ja, jeg ville kontakte jer igen, skulle jeg få brug for det.

Fra David Gunn

Hej Charlotte
Jeg er lidt i tvivl om du får min besvarelse på dit vedhæftede dokument.

Men ellers skal du vide, at jeg stadig er røgfri og at det den 30.12.08 var ½ år jeg var hos dig.

Jeg kan dog stadig godt få lyst til en smøg, men jeg er glad for at kunne sige “nej tak, jeg ryger ikke”.

Med venlig hilsen
Connie Luther Nørlem

Hej Charlotte Boesen

Angående din mail vil jeg meget gerne svare på dine spørsmål . Jeg har ikke røget siden jeg var hos dig den 26 juni 08. Jeg syntes det var det nemmeste jeg nogensinde har prøvet, og jeg er stadig glad for min beslutning. Jeg savner kun hjælp til at komme af med de 13 kg jeg har taget på, siden jeg stoppede, Er det noget du kan hjælpe med. Jeg lever sundt og spiser fedtfattig kost .Jeg går ca 10000 skridt hver dag, men syntes ikke at det bliver til noget med at tabe mig og det er et problem, da jeg har kunstigt knæ som døjer med at bære den ekstra vægt. men ellers har jeg det meget godt. Så har du nogle gode ideer vil de være meget velkomne.

Jeg har anbefalet dig til utrolig mange rygere som gerne vil stoppe.

Med venlig hilsen Arne Dam Jakobsen.

hej

jeg er stadig røgfri og nyder det kunne ikke gøre det uden din hjælp med venlig hilsen peter brøchner nilsen

Hej Charlotte…

Her er mine svar:
Er du stadig røgfri: JA JA JA JA
Var det “nemt”: JA JA JA JA – NEJ jeg savner bestemt ikke mine cigaretter
Kontakt Birfeedback igen: Ja det kunne jeg godt, hvis det kan hjælpe mig med at tabe mig, for jeg har desværre taget næsten 10 kg på…øv øv øv
Jeg har det ellers ganske fint og det går over alle forventninger med at være røgfri… Jeg nyder det, for det gør livet meget nemmere både for mig selv og min familie… Jeg er selvfølgelig meget ked af at have taget på og ligegyldig hvad jeg gør og hvordan og hvor lidt jeg spiser, tager jeg bare mere og mere på… Det er meget trælst og tanken har strejfet mig nogle gange, at starte igen med at ryge, men indtil videre har jeg holdt igen..
Men tak for du hjalp mig ud af rygetrangen….
Med venlig hilsen
Christina Ørskov

Hej Charlotte.

Jeg ryger stadig ikke og kommer heller ikke til det , det en af de bedste ting , jeg har gjort for mig selv, var at besøge dig , sender stadig personer ud til dig .Tusind tak for hjælpen , det er det værd.

Venlig hilsen

Heidi larsen

Kære Charlotte.

Jeg betragter mig fortsat som værende en ryger, men jeg ryger ikke dagligt 10 cigaretter som tidligere. Jeg har antagelig røget i alt 10 cigaretter siden maj 2008.

Venlig hilsen

Allan Randrup

Hej Charlotte.

Hermed svar…

Røgfri ? JA (7 mdr.)

Nemt ? JA

Glad for det ? JA

Savner dem en gang imellem, især i forbindelse med alkohol.

Kontakte os igen i anden henseende…Ja-måske

Venlig hilsen Jørn Ravn…Frederikshavn


 

Hermed besvarelserne for gruppe 3 (½ år)

Udsendt til i alt 83 adresser
10 Mail blev besvaret
14 Ubrugelige adresser
8 Positive
2 Negative

Jeg har været røgfri siden den 27.september 2008.

Det var meget lettere end jeg troede, men jeg har aldrig strikket så meget i mit liv, da det værste er at beskæftige hænderne. Det er utrolig, at det ikke generer mig når andre tænder en cigaret. Min ven ryger,men det er ikke altid jeg registrerer det. Passiv rygning generer mig heller ikke.
Jeg er glad for at være holdt op med at ryge (og ikke mindst mine børn). Den eneste ulempe er vægten. Jeg har taget en del på, men håber at tabe mig igen.
Jeg har anbefalet andre rygere, at de skulle prøve en behandling, men har samtidig sagt, at de skal have viljen til at stoppe.

Aase Granat
9000 Aalborg

Hej Charlotte

Ja jeg har været røgfri i 10 uger og savner ikke tobakken.

Det var nemt og jeg er glad for beslutningen

Savn..nej aldrig

Ja jeg ville kontakte jer igen.

Det bedste der er hændt mig er den 28 okt.08, da jeg forlod dig røgfri. Jeg har ikke haft trang siden. Alle fra Hobro har jeg anbefalet det

Hilsen

Evald Simonsen

9500 Hobro

Hej Charlotte Boesen

Biofeedback hjalp ikke på mig. Jeg var lige så rygetrængende, som hvis jeg bare var holdt op med at ryge uden noget. Efter to uger begyndte jeg at ryge igen, fordi jeg ikke kunne holde mit nedtrykte humør ud, som gik ud over min søn.
Så nej, det var ikke nemt, og nej, jeg fik intet ud af biofeedback. Jeg tror ikke, at det har nogen reel effekt.
Efterfølgende er jeg så hold op med at ryge ved hjælp af rygestoppiller, som jeg fik på recept af lægen. Disse piller har mange bivirkninger, men har også den ønskede effekt, nemlig at de fjerner rygetrangen. Nu er det over en måned siden, jeg holdt op med rygestoppillerne, og jeg er stadig røgfri og savner stort set ikke cigaretterne.
Så jeg vil aldrig anbefale biofeedback til nogen, i stedet vil jeg anbefale rygestoppiller til dem, der har prøvet og prøvet at stopppe, for pillerne virker virkelig, i modsætning til biofeedback.
Venlig hilsen
Annika Viftrup

Hej Charlotte.

Ja jeg er stadig røgfri og har været det siden 28.oktober.

Jeg synes faktisk det har været okay nemt, men dermed ikke være sagt at jeg ikke engang imellem savner mine cigaretter. Ikke fysisk afhængighed, men mere hyggen.

Jeg har ikke overvejet om jeg ville henvende mig i andre forbindelser, men jeg vil og har gjort, henvise andre rygere til Biofeedback.

Med venlig

Inge Petersen

( ikke ryger )

Hej Charlotte.

Tak for hjælpen til at blive røgfri.

Jeg har ikke røget i næsten 3 mdr. nu…. og savner det slet ikke.

Egentlig er jeg overrasket over så let det var at stoppe når fokus er at ændre/bryde vaner.

Jeg er rigtig glad for at være stoppet med at ryge.

Hilsen

Marianne Qvist-Jensen.

Røgfri? Ja siden 27 november 2008 kl. 15

Nemt ? Ja, meget nemmere end jeg troede. Var forberedt på en hård og sej kamp, men blev glædeligt overrasket over, dels hvor hurtigt det gik, inden jeg følte mig som ikke-ryger, dels at jeg ikke har følt et stort behov for at dække min ”sult” med ex. Mad J

Ja, jeg er meget glad for min beslutning.

Savn ? NEJ

Kontakte jer igen… JA

Mange hilsner Susanne Andersen

Det går FINT, tak Godt Nytår Hilsen Jesper

Hej Charlotte.

Var hos dig for ca 2½ mdr siden. Er røgfri og det er jeg naturligvis superglad for. Ved ikke rigtig om det har været let… det var en beslutning og denne gang har min beslutning bare ikke været til diskussion fra jeg gik fra dig. Jeg var mere motiveret end jeg tidligere har været og behandlingen hos dig og din “pep-talk” var bestemt en god hjælp. Jeg savner ikke at ryge, men jeg kommer stadig af og til til at tænke på cigaretterne. Er fuldstændig sikker på at jeg aldrig kommer til at ryge igen. Jeg ville ikke have undværet biofeedbackbehandlingen og din motiverende snak ifm mit rygestop, men jeg tror nu ikke jeg kommer til at benytte mig af biofeedback i anden sammenhæng.

mvh Marianne

Hej Charlotte jeg ryger igen efter ca 1 md. Behøves ingen lektion i at

det er dumt, jeg ved det udemærket.
Og Tinna gør også efter bare en uge.

mvh
Brian

Hej Charlotte

Jeg har følgende svar til dig:

Nej jeg er desværre ikke røgfri mere 🙁 Det er helt min egen skyld, jeg troede godt lige jeg kunne styre et par cigaretter tilen julefrokost.

Jeg fik den hjælp jeg skulle.

Jeg kunne måske godt finde på at kontakte Biofeedback igen, men så skulle det være rygeafvænning igen – men det er jo lidt pinligt, men det må man jo komme over.

Med venlig hilsen

Betina Christensen

Aars

Konklusioner.

KÆMPE STOR TAK til dem der har villet hjælpe mig. Tak for alle de dejlige positive roser der er kommet ind til mig. Det giver mig overskud til at fortsætte. Tak at I har taget jer tid til det. Det varmer rigtig meget, og jeg er meget glad på jeres vegne, at det er lykkedes jer at forblive røgfrie. Tillykke med det J

Også tak til de par enkle negative udtalelser der er kommet. Det skal jo til for at fuldende billedet, og jeres oplevelser er lige så relevante for undersøgelsen som de positive.

Mange besvarer ikke, så det er jo ikke til at få et fuldstændigt billede eller overblik over situationen.

Mange adresser failed, men blandt dem der har taget sig ulejlighed at svare er resultatet langt overvejende positivt. 8 ud af 10 stopper fra dag til dag.

Man er velkommen til at drage sine egne konklusioner.

Synes man efter dette, at man har lyst til at komme med yderlige kommentarer er man også velkommen til det.

Mange Hilsner fra Charlotte Boesen Exam. Biofeedbackterapeut i Aalborg